Tilskuere nød fyrværkeriet over Rivieraen – indtil en lastbil pløjede ind i menneskemængden

Damien Allemand nåede at blive irriteret, da han hørte en lyd, som ikke passede med det smukke fyrværkeri over den franske Riviera.

»Min første tanke var, at det var en smart fyr, som havde lavet sit eget lille fyrværkeri, og som så havde mistet kontrollen over det«, husker Allemand.

»Men nej, et brøkdel af et sekund senere drønede en enorm hvid lastbil igennem menneskemængden og sigtede efter folk for at ramme så mange som muligt. Jeg har set kroppe flyve som bowlingkegler«, beretter journalisten fra Nice på Medium - en hjemmeside, hvor alle kan lægge deres egne historier op.

OVERBLIKDet ved vi om angrebet i Nice

Mindst 77 har mistet livet ved det, som myndighederne betegner som et bevidst angreb under fejringen af den franske nationaldag, Bastilledagen.

»Jeg hørte lyde; skrig, jeg aldrig glemmer«, fortæller Allemand.

Et andet øjenvidne havde samme opfattelse som Damien Allemand.

»Folk blev fældet, som var de bowlingkegler«, fortæller Jacques, der driver en restaurant på havnefronten, til radiostationen Info.

Fører skudt af politiet

Myndighederne oplyser til franske medier, at gerningsmanden nåede at køre næsten to kilometer langs Nices berømte strandvej Promenade des Anglais, før den stoppede. Føreren blev skudt af politiet, efter at han selv havde åbnet ild. En talsperson for de lokale myndigheder fortæller, at der er blevet fundet våben og granater i lastbilen.

Gerningsmandens identitet og motiv er endnu ukendt, men i en tv-tale i nat sagde præsident François Hollande, at hændelsen tydeligvis havde karakter af et terrorangreb. Efter det voldsomme terrorangreb i Paris sidste år, hvor tilhængere af Islamisk Stat dræbte 130, iværksatte han en undtagelsestilstand, som skulle være udløbet om halvanden uge. Den er nu udvidet med tre måneder.

Da præsidenten talte, var folk igen kommet frem fra deres skjul. Flere restauranter langs promenaden husede tilskuere, der flygtede i sikkerhed. Øjenvidnet Melina Macri fortæller til avisen Le Monde, at hun gemte sammen med cirka 150 andre.

Et andet øjenvidne, Charlene Camin, fortæller, hvordan de gemte sig både på toilettet og i køkkenet og slukkede lyset for ikke at blive opdaget. Og et tredje øjenvidne fortæller om en gravid kvinde, hun gemte sig sammen med.

»Hun var gravid i 9. måned. Hun fik veer og havde det dårligt. Det tog lang tid at få fat på vagtcentralen, men til sidst tog de telefonen«.

Se billeder fra Nice efter nattens angreb

Politiske ledere verden over fordømmer angreb i Nice

 

Politiske ledere verden over har over en bred kam fordømt angrebet torsdag aften i Nice, og flere beskriver det som et terrorangreb.

En af dem er USA’s præsident, Barack Obama, der kalder angrebet forfærdeligt.

»På det amerikanske folks vegne fordømmer jeg i de stærkest mulige vendinger det, som virker til at være et forfærdeligt angreb i Nice, Frankrig, som har dræbt og såret dusinvis af uskyldige civile«.

Han har ifølge Reuters tilbudt at assistere de franske myndigheder med, hvad de skal bruge for at »stille de skyldige til ansvar«.

EU’s præsident, Donald Tusk, siger, at Europa står sammen med Frankrig i kampen mod vold og had, mens Belgiens premierminister, Didier Reynders, kalder angrebet »barbarisk«.

I en udtalelse fredag morgen fordømmer også FN’s Sikkerhedsråd på det kraftigste lastbilangrebet, som har kostet mindst 80 menneskeliv.

Den kommende præsidentkandidat for Demokraterne i USA, Hillary Clinton, siger i et tv-interview med CNN, at »jeg tror, at det er tydeligt, at vi er i krig med de her terrorgrupper, og det de står for«.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, siger i en skriftlig kommentar til nyhedsbureauet TT, at det er »frygteligt, hvad der rapporteres fra Nice«.

»Det er et angreb på uskyldige mennesker, og det er samtidig et angreb på vores åbne og demokratiske samfund. Jeg føler med hele Frankrig i nat og tænker på de dræbte og deres familier og pårørende«, skriver han.

Nu begynder det store puslespil for Samer

I Syrien var Samer Alafandi en succesfuld forretningsmand. Han drev en import-eksportvirksomhed med 18 ansatte i den pulserende handelsby Aleppo, boede med sin hustru Azab Kayali og deres tre sønner i et stort hus, ejede tre biler og havde råd til at købe dyre smykker.

I dag er huset væk ligesom store dele af resten af Aleppo, Samer Alafandis lager er for længst blevet plyndret, og bilerne og smykkerne er solgt.

Efter to år på flugt bor familien nu i en nysseligt indrettet treværelses lejlighed nær Ballerup Station. De to ældste sønner er flyttet på kollegium i Horsens, hvor de læser på professionshøjskolen, mens den yngste, Karam, på 13 år går i skole i Ballerup.

Ægteparret Samer og Azab er blandt de tusindvis af flygtninge, der med regeringens seneste stramning bliver flyttet fra kontanthjælp til den noget lavere integrationsydelse.

»Det bliver svært,« siger Samer Alafandi, da vi har taget plads omkring sofabordet.

»Men vi skal nok klare det. Det er ligesom at få et puslespil til at gå op.«

Læs også: Ngo’er: Regeringen gør familier historisk fattige

Institut: Ny praksis fra Støjberg vil være ulovlig

Den praksisændring i sager om ægtefællesammenføring, som udlændingeminister Inger Støjberg har lagt op til, vil være klart ulovlig, hvis der gives afslag med henvisning til tilknytningskravet.

Det vurderer Institut for Menneskerettigheder (IMR) i et brev, som direktøren Jonas Christoffersen netop har sendt til Inger Støjberg.

Det er langt fra hverdagskost, at IMR kritiserer regeringen for at ville træffe direkte ulovlige afgørelser, men hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på ægtefællesammenføring til danske statsborgere, der er omfattet af 26-årsreglen med henvisning til, at ægteparret ikke opfylder tilknytningskravet, så vil der ifølge brevet til Inger Støjberg være tale om »klart ulovlige afslag«.

Det fremgår af udlændingelovens paragraf 9, stk. 7, at hvis en person har haft dansk statsborgerskab i mindst 26 år, skal myndighederne se bort fra tilknytningskravet, som er en vurdering af, om ægtefællerne samlet set har større tilknytning til Danmark end til udlandet.

Hvis tilknytningen til et andet land end Danmark er større, så gives der typisk afslag.

Efter at Menneskerettighedsdomstolen i maj i den såkaldte Biao-sag fandt, at 26-årsreglen var diskriminerende, har Inger Støjberg bebudet en praksisændring i Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om ægtefæller.

Som tidligere omtalt i Information havde ministeren flere muligheder. Én var at se bort fra 26-årsreglen i alle sager, en anden var at ændre reglen til et alderskrav, som skulle gælde for alle ansøgere og dermed ikke stille fødte danske statsborgere bedre end udlændinge, der først har opnået statsborgerskabet senere i tilværelsen.

En tredje – og det var så dén, ministeren valgte – var at lade tilknytningskravet gælde for alle, uanset om de har været danske statsborgere i 26 eller to år.

Men det vil ifølge Jonas Christoffersens brev til Inger Støjberg »være i klar modstrid med ordlyden og forarbejderne til Udlændingelovens paragraf 9, stk. 7, såfremt tilknytningskravet bringes i anvendelse, når det ikke gælder.«

IMR mener, at det er helt uacceptabelt med »en administrativ praksisændring, der fratager borgerne klare rettigheder«, fordi der næppe vil være tid til, at borgerne håndhæver deres rettigheder ved domstolene, inden regeringen i efteråret agter at ændre loven.

Derfor opfordrer IMR »på det kraftigste« Inger Støjberg til at revurdere sin beslutning og i stedet vælge »en udvej, der er lovlig«.

Ifølge IMR gør det spørgsmålet ekstra alvorligt, at der ifølge Inger Støjbergs ministerium verserer 1.297 sager, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger og fyldt 26 år.

Ung dansk ingeniør i Oman

Én af dem med en verserende ansøgning er den 31-årige ingeniør Noah, der er af tunesisk afstamning, men født i Danmark.

Hans far kom til Danmark i slutningen af 1960’erne som det, der dengang hed ’fremmedarbejder’, og faren blev siden arabisk tolk bl.a. for Politiets Efterretningstjeneste.

Noah har altid været dansk statsborger og er uddannet med topkarakter som bygningsingeniør. Han har aldrig været arbejdsløs, og i to omgange har han været headhuntet af et stort dansk rådgivningsfirma til at være leder af store projekter i milliardklassen i Golfen.

Nu frygter han, at hans ansøgning om ægtefællesammenføring kan blive ramt af tilknytningskravet og derfor blive afgjort med et afslag.

»I 2014 blev jeg gift med min kone Eline, som er fra Tunesien og uddannet arkitekt. Jeg vil understrege, at vi giftede os af kærlighed og ikke som et led i et tvangsægteskab,« siger Noah.

Han fortæller, at Eline og han levede en luksustilværelse i Golfen med restauranter og fester, stort hus med seks værelser, tjenestefolk, to store biler og dobbelt løn.

Men i efteråret 2015 flyttede Noah hjem til Danmark. Forklaringen var, at Eline ikke kunne få fornyet sit arbejdsvisa til Golfen, så hun kunne ikke fortsætte sit arbejde som indretningsarkitekt i et mindre lokalt firma, mens Noah selv gerne ville have andre udfordringer.

Hjemme i Danmark fik han en lejlighed i Ørestaden og startede nyt job i oktober, og i marts kom Eline så til Danmark på turistvisum. For godt en måned siden indsendte ægteparret en ansøgning om ægtefællesammenføring for Eline og betalte gebyret på 6.000 kroner.

Foreløbig har Noah ikke fået andet svar, end at der vil gå tre-fire måneder, før de kan regne med at få besked om, hvorvidt sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen vil være syv eller ti måneder.

Den lange sagsbehandlingstid gør Noah harm.

»Jeg forstår ikke, hvorfor jeg som almindelig statsborger, der ønsker at få min højtuddannede kone herop, skal behandles i samme bunke som flygtninge. Jeg har intet imod flygtninge, men jeg har heller ikke noget til fælles med dem.«

Kukkelurer

Han er også utilfreds med, at Eline, fordi hun er i Danmark på et turistvisum, hverken har lov til at begynde på et danskkursus, finde et job eller deltage i frivilligt arbejde.

»Hun skal bare sidde og kukkelure i månedsvis, indtil Udlændingestyrelsen har færdigbehandlet sagen. Man føler sig ikke velkommen i et land, når man rent ud sagt bare skal tie stille og sidde i et hjørne.«

Noah er tæt på at fortryde, at han forlod Golfen.

»I ingeniørfaget er det velanset, at man rejser til udlandet og får erfaring. Jeg har promoveret dansk ingeniørkunst og danske værdier bl.a. ved at udvise en professionel adfærd samt afvise bestikkelse. Jeg har kort sagt solgt Danmarks image i udlandet, og skal jeg nu straffes for det?«

Samtidig risikerer den usikre ventetid at belaste hans ægteskab.

»Jeg skal jo holde moralen og Elines håb oppe, men jeg er ved at løbe tør for undskyldninger for, hvorfor vi forlod luksuslivet i Golfen for at komme hjem og blive behandlet som andenrangsborgere. Det er uværdigt, og det klæder ikke Danmark.«

Han forudser, at hvis Udlændingestyrelsen giver afslag på ægtefællesammenføring til Eline på grund af tilknytningskravet, så vil de to udvandre til f.eks. Canada.

»Med vores uddannelser vil de modtage os med kyshånd i Canada. Hvis det bliver resultatet, så tager vi væk fra Danmark, og så kan Inger Støjberg hygge sig med alle bistandsklienterne. Det er fuldstændig skørt, for Eline og jeg er jo ikke et enestående tilfælde. Der er mange andre i samme situation som os,« siger Noah.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Af hensyn til sagsbehandlingen af ansøgningen om ægtefællesammenføring er Noah og Eline opdigtede navne. Ægteparrets rigtige navne er redaktionen bekendt

Frihandelsaftale skal ikke godkendes af Folketinget

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kaster nu benzin på bålet i krisen om EU’s demokratiske underskud efter Brexit-afstemningen.

En aktuel udmelding fra kommissionsformanden om EU’s frihandelsforhandlinger kaldes af Tysklands vicekansler, økonomiminister og formand for SPD, Sigmar Gabriel, for »ufattelig tåbelig«, ligesom ledende regeringsrepræsentanter i Østrig og Holland samt medlemmer af Europa-Parlamentet reagerer stærkt.

Det handler om følgende:

Når eller hvis EU-Kommissionen og USA’s regering får færdigforhandlet teksten til den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP, skal resultatet forelægges alle EU-landes parlamenter, herunder Folketinget, til godkendelse eller forkastelse. Det har EU-Kommissionen for længst stillet i udsigt.

Men den tilsvarende aftale mellem EU og Canada, kaldet CETA, hvis tekst allerede er på plads, vil ikke blive forelagt til godkendelse eller forkastelse i EU-landenes parlamenter. Kun Ministerrådet og EU-Parlamentet får lov at tage stilling.

Den besked fra Jean-Claude Juncker til medlemslandenes regeringsledere faldt bag lukkede døre under EU-topmødet i tirsdags.

Læs også: TTIP-kollision mellem EU og USA på fødevarer

Meldingen kommer på et ekstremt følsomt tidspunkt, hvor der fra alle sider lyder råb om demokratisk reform af EU, større lydhørhed over for EU’s borgere og større indflydelse til de nationale parlamenter.

Teksten til CETA-aftalen – 1.598 sider – blev efter fem års forhandlinger mellem EU-Kommissionen og Canadas regering færdiggjort i 2014.

Aftalen vil, hvis den godkendes politisk, fjerne 99 pct. af de eksisterende toldbarrierer samt på en række områder strømline regler og godkendelsesprocedurer mellem EU og Canada. Aftalen omfatter også det kontroversielle voldgiftstribunal ISDS, hvor virksomheder kan sagsøge landes regeringer uden om de nationale domstole.

CETA ses som en model for de fortsatte forhandlinger mellem EU og USA om TTIP, og i både Canada og Europa har en række civilsamfundsorganisationer længe ført kampagne mod aftalen. Den juridiske granskning af CETA-teksten blev klar i februar i år, og det er EU-Kommissionens hensigt at få den underskrevet af parterne på et europæisk-canadisk topmøde i oktober.

Jean-Claude Junckers melding til regeringslederne handler om, hvilken karakter CETA har.

Hvis det er en såkaldt ’blandet aftale’, der både berører politikområder under EU’s kompetence og områder under medlemslandenes kompetence, så siger reglerne, at ikke blot Ministerrådet og EU-Parlamentet, men også de 27 medlemslandes parlamenter skal godkende den.

Hvis det derimod er en aftale, der kun berører EU-kompetencer, så kan parlamenterne, herunder altså det danske Folketing, holdes udenfor.

På et møde for EU’s udenrigsministre den 13. maj fremførte 18 EU-lande, at de opfatter CETA som en blandet aftale, mens EU’s handelskommissær Cecilia Malmström så den som en ren EU-kompetence-aftale.

Malmström bebudede Kommissionens endelige vurdering af spørgsmålet midt i juni, og det var den, Juncker præsenterede på tirsdagens topmøde.

Ifølge flere tyske medier advarede kommissionsformanden om, at hvis blot et enkelt EU-lands parlament siger nej til CETA og dermed vælter aftalen, så vil det svække EU’s troværdighed på den internationale scene og lamme EU’s handelsinitiativer, herunder spænde ben for aftalen med USA.

»Vil vi overhovedet stadig TTIP? Hvis vi skal holde op med at forhandle, kan Kommissionen udmærket indstille forhandlingerne,« truede Juncker ifølge Süddeutsche Zeitung.

EU-formandens besked var, at CETA’s godkendelse alene er et anliggende for Ministerråd og EU-Parlament.

Hvis det betyder, at den tyske forbundsdag ikke får lov at stemme om CETA, så vil den tyske vicekansler og økonomiminister heller ikke levere Tysklands godkendelse i Ministerrådet. Det sagde Sigmar Gabriel onsdag til Der Tagesspiegel.

»Ufattelig tåbeligt,« sagde Gabriel til avisen om Junckers udmelding.

»Hvis EU-Kommissionen gør sådan med CETA, så er TTIP død.«

Også kansler Angela Merkel og Forbundsdagens formand Norbert Lammert tilkendegav onsdag, at CETA nødvendigvis må behandles i det tyske parlament. Merkel undlod dog at præcisere, om en afstemning i Forbundsdagen skal binde eller blot vejlede den tyske regering.

Læs også: Forbrugerråd til regering: Stop USA’s TTIP-krav

Østrigs forbundskansler Christian Kern advarer også Kommissionen mod at fremture og sætte EU’s troværdighed over styr.

»Hvis man går til CETA på denne måde, er jeg ikke i tvivl om, at man øjeblikkeligt også vil begrave TTIP,« sagde Kern til EUobserver.

Hollands handelsminister Liliane Ploumen har ligeledes i en pressemeddelelse erklæret sig uenig med Juncker.

»Regeringen mener, at en række afsnit i CETA falder inden for medlemsstaternes kompetence. CETA er med andre ord en blandet aftale – det er et udbredt synspunkt blandt handelsministre i Ministerrådet,« skriver Liliane Ploumen.

Også medlemmer af EU-Parlamentet har reageret.

»Hvis man udnytter forvirringen efter Brexit til at få godkendt CETA uden om de nationale parlamenter, så nærer man netop den Europa-skepsis, EU frygter,« sagde det tyske medlem af den Grønne gruppe i Europa-Parlamentet, Sven Giegold. Han opfordrer i en pressemeddelelse til en alliance af parlamenter »imod EU-Kommissionens teknokratiske regeren«.

Medlemmer af det hollandske parlament sendte forleden et brev til EU-Kommissionen, hvori man minder om, at parlamenterne i hele 20 medlemsstater for to år siden i fællesskab klargjorde, at man ser CETA som en blandet aftale, der kræver parlamenternes stillingtagen.

Folketingets rolle

Officielt fremlægger Kommissionen den juridisk tjekkede og til alle EU-sprog oversatte CETA-aftale samt sit forslag til køreplan for godkendelse den 5. juli. Hvis man står fast på at holde de nationale parlamenter ude, så kræver det enstemmighed blandt EU-landene at sætte Kommissionen på plads og ændre proceduren.

Juncker reagerede onsdag på den stærke kritik med et udsagn om, at den fremlagte vurdering er juridisk, og at han ikke har nogen egen interesse i at spænde ben for parlamenterne.

»Det er mig personligt det samme (…) Jeg vil ikke dø på et juridisk spørgsmåls alter,« sagde han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V), der er på rejse. Et nyligt svar fra ministeren til Europaudvalget giver det indtryk, at regeringen anser det for uafklaret, om CETA skal ses som en blandet aftale eller ren EU-aftale, og hermed om den skal forelægges Folketinget til godkendelse eller forkastelse.

Om den mulige transatlantiske TTIP-aftale skriver ministeren til gengæld, at »det er den klare forventning både i Rådet og hos Kommissionen, at TTIP bliver en blandet aftale«.

»For Danmarks vedkommende vil det medføre, at Folketinget skal give sit samtykke,« fastslår Kristian Jensen.

Grimes ejer festen

»Hun er mit største celebrity crush, siden jeg begyndte at høre musik for alvor,« sagde en ung mand, som først måtte forklare for sine venner, at Grimes var en hun og ikke et dem.

Og således fik vi opstillet en effektiv grænsebom mellem dem, der hører musik for alvor, og dem der bare hører musik for sjov. Et før og efter på en personlig musikalsk dannelsesrejse, som Roskilde Festivalen for mange af os har dannet rammen om og været betingelsen for.

Grimes var – så vidt jeg husker – programsat til at spille Roskilde allerede i 2014, hvor koncerten imidlertid blev aflyst. Men måske er forsinkelsen bare kommet Grimes til gode.

For hvor hun dengang allerhøjst havde kunnet fylde en af de mellemstore scener over for et forholdsvist indforstået publikum, så har hun i mellemtiden rejst sig som en af tidens allervigtiste kvindelige popstjerner, der kan samle alt fra Kødby-kuratorer til handelsskoleelever med modebloggerambitioner.

Udvider pophorisonten

For pointen med Grimes er måske netop, at hun har skabt sig et særegent og helt vanvittigt kreativt musikalsk univers, hvor der ingen grænser er mellem sjov og alvor, sådan som forældregenerationen ellers prøver at belære os om.

Canadiske Claire Boucher, som hun egentlig hedder, er født ud af et Tumblr-univers, hvor man scroller sig vej gennem lyserøde macarons, neongrønne hofteholdere og porno-gifs.

Og med sine blot 28 år og tre plader i historikken har hun på kort tid udvidet mainstreampoppens horisonter. I hendes hænder bliver poppen til et manipulerbart materiale. Feedet får ingen ende.

Et godt eksempel på hendes nye popgrammatik er den lettere bizarre »Scream« fra hendes seneste album Art Angels, som måske, måske ikke er en reference til Michael og Janet Jacksons spacy frustrationsduet fra 1995: På en bund af rockabillyrytmer veksler bette Grimes, der ikke er højere end en pakke kiks, mellem at speedsnakke på højfrekvent tegnefilmskinesisk og bryde ud i et tungt growl, mens hun ruller rundt på ryggen i lige dele orgasme og afmagt.

Maskinpark

Hun karter rundt imellem den lille forhøjning, hvor hun har opstavlet sin maskinpark. Hun tager høje knæløft som en aerobic-entusiast på sin stepbænk, når hun synger den øregangsklistrende verselinje på hittet ’Oblivion’, der skiftevis svæver æterisk hen og dykker synkoperet ned i beats, der er tungere end sålerne på et par Buffalostøvler.

Som en omkringvandrende Olive Oyl eller Betty Boop på designerdrugs opsummerer hun al amerikansk massekultur siden 1920’erne i sin diminutive skikkelse.

Det er post-internetæraens grænseløshed transplanteret til musikken. Grimes tager fraseringerne fra Madonna cirka True Blue og tilføjer æteriske synths a la Enya, og så bøvser hun lige lidt ind over og undskylder sig med, at hun og hendes tre spacy dansere fik så god vegetarmad omme backstage. Det er pop helt uden fysiske barrierer i vild himmelflugt.

Kropspositiv dansefest

Og magisk nok skete der i selskab med Grimes det, at diverse kønskontroverser ikke længere forekom at være et issue. Som kvindelig festivalgænger er det svært at mønstre mere end et skuldertræk i forhold til Roskilde Festivalens storladne Equality-tema.

Bevares, vi kan da godt snakke om, hvor heroisk Edward Snowden er. Men alle de hashtag-idealistiske lighedsprincipper klinger ærlig talt en smule hult, når man som kvinde stadig skal føle sig utryg og potentielt grænseoverskredet ved at bevæge sig rundt på festivalen, uden at der fra centralt hold bliver taget kollektivt ansvar for at ændre en indgroet sexistisk kultur, der legetimeres som drengestreger og momentant amokløb som herlig hverdagsventil.

Utopisk

Men på det punkt fungerede Grimes-koncerten midlertidigt som noget nær et utopisk fortilfælde til aktiv efterlevelse: Hun fik effektivt omdannet Arenas ellers så ubarmhjertige scene til et kropspositivt og fuldstændig fallosfrit mulighedsrum.

Tag bare den totalt nice plus size-danser, som med en omvendt g-strengsbodystocking tittende op over buksekanten satte fantasien i heftige omdrejninger (kan det virkelig være godt for vaginalfloraen?). Fysiologisk er Grimes muligvis en fjervægter, men her slår kroppen altså tilbage. Det stod også klart, da hun i et mærkværdigt intermezzo sang et Ave Maria.

»Det er en julesang, vi altid hører hjemme ved min mor,« kommenterer en ung mand bag mig. Her skal luder-madonna-komplekserne kollektivt svedes ud.

Og forvist bliver komplekserne også, når storskærmskameraet til stor selvgenkendelsesjubel fra menneskemasserne zoomer ind på et iphonekamera i mylderet, der igen zoomer ind på koncertens hovedperson. Sjældent har simulation smagt så sødt. Og ja, Grimes ejer i sandhed festen, så skeptikerne kun kan være misundelige.

Grimes: Arena, Roskilde Festival, torsdag

Palmer i forsvar efter Renault-uheld: Vi er ikke crash-kørere

Mekanikerne hos Renault har brugt så meget tid på at oprette skader efter de seneste løb, at teamet ifølge tyske Auto-Motor-und-Sport er ankommet til Baku uden ekstra chassis.

Skaderne på Jolyon Palmers bil efter britens crash i Monaco var uoprettelig, og i hovedkvarteret Enstone arbejdes der stadig på at gøre Kevin Magnussens senestemonocoque klar efter danskerens skøjtetur i Montreal. Teamet fastholdt dog før Europas Grand Prix i Baku, at de ikke kommer i problemer, selv hvis der ryger endnu et i denne weekend.

Renault er ankommet til Aserbajdsjan efter et par dårlige weekender med flere kørerfejl. Kevin Magnussens teamkammerat Jolyon Palmer forsvarer imidlertid begge Renault-køreres bommerter.

- Selvfølgelig får det os ikke til at se godt ud, når vi kører galt, og når bilerne er svære at køre, er der en større chance for uheld, siger Jolyon Palmer ifølge ESPN.

- Helt ærligt, så er jeg kun crashet en gang i år, og det var i Monaco, men der var så også et større et af slagsen og en unik situation. Under træning havde jeg desuden to uheld.

- Det er ikke sådan, at vi er totale crash-kørere, men det var bare uheldigt, at Monaco især var så dårlig en weekend for mig. ‘Kev’ havde et mærkeligt crash i Canada, bilen er svær at håndtere. På en ujævn bane omgivet af vægge, er det ikke nemt at køre til grænsen for at finde marginalerne til at nå ind i Q2 uden at lave fejl.

- Laver du en fejl på de baner, ender du i væggen. Jeg er overbevist om, at som sæsonen fortsætter, vil folk indse, at bilen bliver bedre, og vi ikke længere kører galt. Det bliver ikke årets tema, siger briten.

Efter en vis Pastor ‘Crashtor’ Maldonado forlod teamet før denne sæson, havde mekanikerne uden tvivl håbet, at 2016 bød på mindre opretningsarbejde end de foregående …

Risikoen for smadrede racere er høj i denne weekend. For tredje løb i træk skal der manøvreres rundt på smalle gader omkranset af mure, hvor alle fejl bliver straffet.

De fleste kørere har udtalt sig nogenlunde positivt om den nye bybane i Baku, men veteranen Jenson Button mener, at den er et tilbageskridt for sikkerheden.

- Jeg kan godt lide layoutet på banen; det er spændende visse steder, men nogle ting skal der kigges på. Vi arbejder så hårdt med sikkerheden, forbedrer banerne hele tiden, og så kommer vi her og har sving som 3, 7 og 14, hvor der slet ikke er noget run-off, siger McLaren-køreren og kritiserer dermed manglende plads til at køre af.

Nico Rosberg var på den store pressekonference enig i det synspunkt, mens teamkammeraten Lewis Hamilton havde det modsatte.

- Jeg ankom og så ud af mit vindue. Alt, jeg kunne se, var sving 16, og her synes jeg run-off-området er for stort.

- Jeg designer ikke baner, men jeg kan lide Monaco, som stort set ikke har nogen områder til at køre af ud over steder, hvor man virkelig, virkelig har brug for det. Men jeg kan fortælle, at vi kommer til at køre rundt i sving 16, køre af og køre tilbage på banen, siger Hamilton ifølge motorsport.com.

Kvalte sin lille søn – nu skal 27-årig mor i retten

- Jeg kunne ikke overskue, hvordan han skulle få et godt liv.

Sådan forklarede en i dag 27-årig kvinde, da hun i december sidste år sad foran en dommer – sigtet for at have slået sin egen søn ihjel med en pude.

Fredag starter retssagen mod kvinden, som ifølge anklagemyndigheden bør idømmes en anbringelsesdom på en psykiatrisk afdeling.

Lille Lucas blev kvalt 14 dage før jul – 10. december sidste år – hvorefter den unge mor satte sig i et tog med retning mod Odense og København.

I toget sendte hun en sms til sin søster med ordlyden: ‘Lucas er død, E. (søsterens navn, red.) Jeg har gjort det utilgivelige.’

Sms’en fik søsteren til at slå alarm, og da politiet ankom til kvindens lejlighed i det centrale Aarhus, fandt de sønnen død og dækket af en dyne. I lejligheden fandt politiet også en ung mand, der var kærester med den 27-årige kvinde. Manden blev sigtet, men løsladt igen og er ikke en del af drabssagen.

Udover en behandlingsdom på ubestemt tid kræver anklagemyndigheden også, at den 27-årige kvinde mister retten til at få udbetalt arv, forsikringssum eller andre ydelser, der kan komme i spil, efter sønnens død.

Der er kun afsat en enkelt dag til sagen, hvor det forventes, at den 27-årige kvinde igen vil tilstå, at hun tog livet af sin søn.

Hvorfor lille Lucas skulle lide den tragiske skæbne har endnu ikke været fremme i offentligheden – udover at moren i grundlovsforhøret lod forstå, at hun ikke kunne overskue, hvordan hun skulle give sønnen et ordentligt liv.

Her kom det også frem, hvordan den 27-årige efter drabet tillsyneladende forsøgte at gøre skade på sig selv. I hendes lejlighed fandt politiet nemlig blodstænk på badeværelsesgulvet, hvor der også blev fundet et afskedsbrev.

Men kvinden selv havde forladt lejligheden i panik.

Kvinden blev i grundlovsforhøret fængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, ligesom der blev lavet en mentalundersøgelse. Det er den, der nu har vist, at kvinden ikke var rask, da hun tog livet af sin søn.

Retssagen om familietragedien falder på en uge, hvor to andre familietragedier har rystet Danmark. I fredags tog en far livet af sin 1,5 år gamle søn, hvorefter han tog sit eget liv ved at springe ud foran et tog – og onsdag mistede en niårig pige livet, efter hun – ifølge politiet – var blevet stukket i halsen af sin egen mor.

Moren forsøgte efterfølgende at skade sig selv og skulle opereres, men overlever.

 

ijuana-630x390

11 arrested in major cannabis trafficking case

The accused are mostly bikers and gang members connected to the cannabis trade in Christiania

Copenhagen cops have made a major cannabis bust (photo: Alkivar)Copenhagen cops have made a major cannabis bust (photo: Alkivar)

November 4th, 2015 6:07 pm| by Ray W

Ten men and one woman, who stand accused of being part of an organised drug trafficking ring that smuggled and sold up to 900 kg of cannabis, were today remanded in custody at a city court in Copenhagen.

One of the suspects has also been charged with possession of a semi-automatic pistol and ammunition.

Ten of the suspects have pleaded not guilty, while one has admitted to having 18 kilos of cannabis in his possession and violating the Arms Act.

Closed doors
Today’s hearing was held behind closed doors and the names of the accused have been withheld.

However, police said that members of the Hells Angels and the gang No Surrender are among those arrested.

READ MORE: Guilty verdicts handed down in Christiania cannabis case

The arrests are the result of the actions of a special police gang unit, Task Force Øst, which hit 35 sites in the metropolitan area on Tuesday, seizing half a million kroner, 35 kg of cannabis and a gun with ammunition.

Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders-Hviid-630x390

The University of Christiansborg: How politicians are saying goodbye ballot box, hello boardroom

Lars Barfoed is the latest high-profile political figure to transition to the private sector

These university lecture halls are getting bigger every yearThese university lecture halls are getting bigger every year

October 9th, 2015 7:00 pm| by Phillip Tees

Politicians are getting younger and some have many working years ahead of them after leaving office. In the 1950s the average age of an MP was over 50. At the last election this had fallen to just 44. Bertel Haarder is the longest serving MP currently in office, but his 35 years of service was exceeded by almost 30 members of Folketinget in the 19th and 20th centuries.

Life after politics
As Anders Fogh Rasmussen has shown by his appointment at NATO and Helle Thorning-Schmidt could confirm if she is successful in her UN bid, even reaching the top of Danish politics needn’t be the pinnacle of a Danish politician’s career.

But what if you can’t get that top job in international politics? Well, there’s always the private sector. At least that’s what we could be led to believe from recent career moves by some of Denmark’s political heavy-hitters.

Well-beaten path
At the beginning of this month Lars Barfoed became the latest heavyweight in Danish politics to enter the private sector. After 14 years at Christiansborg, the former leader of the Konservative party failed to get re-elected in this year’s general election, and on October 1 he started work as the head of public affairs and lobbying at the PR and communications bureau Communiqué.

Last year another former Konservative leader Lene Espersen, the former foreign minister, walked away from politics to take a job as head of the architects union Danske Ark, while Karen Hækkerup said goodbye to her cabinet position as justice minister to head the agricultural interest organisation Landbrug og Fødevarer.

Becoming a career path?
it is up for discussion whether these transitions are part of a trend towards using political careers as springboards to lucrative private work or whether they are simply a combination of opportunism and pragmatism.

Peter Munk Christiansen, a professor at the department of political science at Aarhus University, doesn’t necessarily see the recent traffic from the political sphere to the private sector as something altogether indicative of a new career pattern.

“I wouldn’t say it’s becoming a career path to move from politics to interest organisations because there are relatively few cases,” he said.
“Probably one reason for this is that the Danish Parliament isn’t very elitist. If it was a place that attracted the top talent in the country, there might be more cases of the private sector recruiting from there.”

More common abroad
Indeed, according to Christiansen, the phenomenon is much more common in other countries, such as in the UK and the US. In Denmark, the transition can be the result of changing political fortunes.

Karen Hækkerup
Karen Hækkerup
Lars Barfoed
Lars Barfoed
Inger Støjberg
Inger Støjberg

“For example, in the case of Karen Hækkerup, she was justice minister in a government that didn’t have much chance of staying in power,” continued Christiansen.

“She may have anticipated that the government wasn’t going to survive the next election and that there wouldn’t be a place for her in the new government. So when she got the offer, it seemed like the best option for her.”

Espersen was also facing pressure from within her party and falling support in the opinion polls when she made the switch, while Barfoed had received his marching orders from the voters.

Don’t have pick of jobs
According to Henrik Ørholst, a business commentator and editor of the executive newsletter VL Nyt, politicians don’t have the pick of any private sector job on account of their political past.

“Politicians are most attractive to interest organisations and for jobs in public affairs. They are generally less suited to jobs in pure business,” he said.

“For example, Lars Barfoed has started work in public affairs. It may be a good company, but it’s not a big company.”

Different skills
And Ørholst believes there is a reason for this, and it’s based on the comparative skills of politicians and business leaders.

“It is very different how you work in politics and how you work in business,” he said

“In politics it’s about negotiation and compromise, whereas in business it’s about taking decisions and carrying them out. In business if an employee isn’t performing you can fire them, but in politics you need to work for the voters.”

Private perks
According to Ørholst, for those who successfully bridge the gap, there can be significant benefits.

“Even a minister’s salary can’t compete with a CEO at one of the biggest companies. It could be as much as five times the amount,” he said.

“And there are other advantages to life in the private sector, such as your private life being more private – you can live a bit more under the surface. You can be the CEO of a major company without anyone really knowing your name.”

Competences and contacts
Nevertheless, it’s easy to see how politicians can be attracted to the private sector, and especially interest organisations that among other things seek to influence the legislative process. Politicians, especially those who have served as ministers, have first-hand experience of the inner workings of government and a unique network of contacts.

Christiansen points out that there is no code of conduct preventing those who have served as MPs or in government from using their insights and connections after they leave office. However, he is not particularly concerned about the risk of abuse.

No rulebook
“There are no ethical rules or guidelines governing ex-politicians in their dealings. But there can be legal rules: for example, prohibiting the use of insider information,” he said.

“I don’t think it’s problematic that politicians move to interest organisations, but I think it’s worthwhile noticing this traffic. The reason that it is less problematic in Denmark is that we have a very strong co-operative tradition and a tradition of very strong interest groups that are well known. So you don’t end up with politicians in strange disguises representing groups that aren’t known. This is different, for example, compared to the revolving doors of the EU.”

Back and Forth

- Traditionally a lot of people came to politics from organisations in the labour movement
– Malou Aamund worked at IBM, became a member of parliament, first for Liberal Alliance then for Venstre, before leaving politics to become a sales director at Microsoft
– Jørn Neergaard Larsen, the current employment minister, was previously the head of the employers’ organisation Dansk Arbejdsgiverforening
– Gitte Seeberg, the secretary general of the WWF in Denmark, was an MP for Konservative and Liberal Alliance

Politicians’ Pay
– Members of Parliament have a basic salary of 624,887 kroner per year and a tax-free expenses allowance of 60,984 kroner per year
– Most ministers are paid 1,171,318 kroner per year, while some cabinet posts come with a salary of 1,288,450 kroner per year
– The prime minister is paid 1,464,148 kroner per year
(Source: Folketinget)

Quarantine period?
– Enhedslisten candidate Per Clausen last October told DR that perhaps there should be a quarantine period between former politicians stepping down and becoming lobbyists.
– “It’s a problem if the public perceive being a politician as being a part of a career where you can climb to be the chief lobbyist in an interest organisation,” he said.
– Mads Christian Ebensen, a lecturer at the University of Copenhagen, shared Clausen’s concern, predicting the number of MP-cum-lobbyists would continue to grow.